Vi arbejder med projekter
På Auto College Aalborgs mekaniker-uddannelser arbejder du som elev med projekter på hovedforløbet.
Et projekt kunne for eksempel være 'total motorrenovering', hvor motoren adskilles, udmåles og repareres. Herefter samles motoren og justeres med efterfølgende opstart og kontrolmålinger.
Et andet projekt er 'renovering af gearkasse og differentiale'. Her adskilles hele gearkassen og renoveres med diverse nye dele. Gearkassen monteres igen på bilen, som så prøvekøres på rullefelt. Der optegnes et komplet ledningsnet over bilens lys og tegngivningsanlæg. Anlægget bygges herefter op på en tavle, og dets funktion afprøves.