Jeg synes godt nok, at jeg har døjet i rigtig lang tid med den albue. Men nu er det, som om at jeg kan se en ende på det. Og det er virkeligt en lettelse. Jeg har til tider haft den tanke, at jeg aldrig kommer til at bruge min arm rigtigt igen. Men efter at have været tålmodig og lyttet til min terapeuts anvisninger – og nøje fulgt dem – så kan jeg faktisk mærke, at det bliver bedre dag for dag. Det hele startede med nogle stærke albuesmerter, som sådan set ikke var andet end en tennisalbue.
Ikke sjovt
Jeg siger dig: Det lyder morsomt, når man fortæller folk, at man har fået en tennisalbue. Det er lidt, som om de forestiller sig, at du har spillet tennis, og har overdrevet det med at slå hårdt til. Men ved du, hvad? Man kan faktisk godt få tennisalbuer af andre ting end at spille tennis. Fx hvis du sidder forkert foran din computer og bøjer armene forkert.
Det var i hvert fald, hvad der skete for mig. Jeg har aldrig rørt en ketcher. Mine smerter groede ganske langsomt frem. Jeg lagde faktisk ikke mærke til dem i begyndelsen. Men med tiden blev de så stærke, at jeg konstant måtte tage smertestillende midler. Og den går ikke i længden. Så jeg opsøgte en fysioterapeut, jeg kender for at få et godt råd. Da hun hørte om mine smerter, begyndte hun at skælde mig ud, fordi jeg ikke var kommet meget tidligere til hende.
Hvad med akupunktur?
Hun sendte mig til lægen, som kunne fortælle mig, at jeg har en meget voldsom inflammation i senerne omkring albuen. Min arm skulle hvile, og jeg skulle passe på med at bruge den for meget. Måske kan akupunktur hjælpe? Jeg fik besked på at gå med en slynge, så armen ikke svingede, eller blev brugt forkert. Jeg skulle gå med slyngen i meget lang tid. Det var faktisk enerverende og meget irriterende ikke at kunne – eller måtte – bruge armen.
Men efter nogle måneder, hvor jeg havde været hos lægen, måske en gang, hver tredje uge, fik jeg lov til at tage slyngen af. Min læge fortalte mig, at jeg nu skulle ind i en ny fase af behandlingen. Vi skal til at genoptræne din arm, sagde han. Han henviste mig til en fysioterapeut. Det gik ikke. Vi kunne bare ikke kommunikere. Så jeg ringede til min veninde. Kunne hun hjælpe mig med genoptræningen af armen. Hun forklarede mig, at hun har for travlt og ikke har tid. Men hun ville gerne hjælpe mig med at finde en kollega, som har bedre tid.
Genoptræning
Vi aftalte, at hun skulle ringe til mig og give mig sin kollegas kontaktoplysninger. Det gjorde hun bare ikke. Måske glemte hun det. Så jeg blev nødt til at gå på nettet og lede efter ”genoptræning København”. Jeg fandt en fysioterapeut, som jeg ringede til. Det viste sig, at han var super god, og at vi kommunikerede godt. Han forklarede mig hele processen, og hvorfor det ville tage så lang tid. Og nu, så er min arm næsten fuldkommen helt tilbage – klar til, at jeg kan bøje den, løfte med den og ja, bare bruge den normalt igen.