Hvilken skole / college?

Min mor er en meget ambitiøs kvinde. Hun vil gerne have, at jeg og mine søskende får et godt liv. Det tænker jeg, at alle mødre ønsker for deres børn. Men min mor tager altså et skridt længere end de fleste mødre. Hun kan finde på at ringe op til skolen og fortælle dem om, at vi skal have højeste karakter for en eller anden opgave, vi har afleveret. Hvad ved hun om det? Jeg fik kun 10 i karakter for den sidste opgave, jeg afleverede. Hun ringede op og beklagede sig over en uduelig lærer. Han begrundede karakteren, og helt ærligt: Jeg havde ikke brugt tid på at skrive opgaven. Bare rystet den ud af ærmet. Det kunne han se. Min kildeliste var mangelfuld, jeg havde for lidt forklaring om, hvorfor jeg nåede frem til konklusionen osv. Jeg var faktisk overrasket over 10-tallet. Men min mor? Ja, hun er bare utilfreds. Det skulle have været et 12-tal efter hendes mening.

Engageret mor

Det er ret irriterende med hende. Hun blander sig i alt, hvad vi laver. Nu her forleden til stævnet, hvor hoppen og jeg fejlede i omspringningen, indgav hun protest til dommerpanelet. Hun mente, at forhindringen var sat op til barring. Det var den ikke. Det er hende, der ikke ved en dyt. Men hun insisterede på at protestere. Jeg skulle have vundet konkurrencen. Plads nr. 2 var ikke god nok til hende.

Min far forsøger tit at få hende til at slappe af på vores vegne: ”Ungerne kan godt selv. Lad være med at forstyrre dem hele tiden”, siger han. ”De vokser op og har lov til at være børn. Lad være med at pæse dem hele tiden.” Jeg elsker min far. Desværre er han alt for ofte på forretningsrejse. Hvis han kunne være lidt mere hjemme, så ville mor sikkert slappe lidt af.

Efterskole er vist svaret

Det er faktisk sådan, at jeg har skrevet til min far på e-mail. ”Jeg vil på efterskole 9. klasse, fordi jeg kan bare ikke klare, at hun hele tiden griber ind i, hvad der sker i mit liv.” Han sad derovre i New York på sit hotel og svarede mig tilbage, at han synes, det er en god idé, jeg har fået. ”Kan du lede lidt efter hvor og hvilken efterskole du vil på? Så vil jeg kigge på det, når jeg er hjemme igen.” Jeg svarede ja og sagde til ham, at han ikke må sige noget til mor om, at jeg leder. Det lovede han ikke at gøre. Han er hjemme igen på fredag, og vi taler sammen om det, alle sammen i løbet af weekenden.Vi skal især se på https://naae.dk/

Jeg ved, at jeg gerne vil på en efterskole i 9. klasse. Helst én, hvor jeg kan få rideundervisning også. Jeg vil ikke undvære min hest. Jeg er bare så træt af min mors opførsel. Det er pinligt. Mine veninder griner ad mig. Jeg skal bare væk herfra. Men jeg er glad for, at min far forstår det. Og fra hans sidste mail kan jeg se, at han vil støtte mig. Jeg har to dage, indtil det bliver fredag, og han kommer hjem. Når han er her, vil jeg vise ham listen med efterskoler, jeg har fundet.