At gå med stok

Spadserestokke

Jeg er allerede ved at få styr på alt det der med julegaverne. Jeg ved godt, at det er lidt tidligt. Men jeg ved, at hvis jeg ikke gør det nu, så ender det med, at jeg ræser rundt i forskellige butikker og laver en masse panikindkøb. Og det ender med, at jeg giver gaver til min familie, som de ikke bliver glade for. Jo, jo, jeg har lært min lektie. Det er sket flere år i træk, at en tante eller en lillebror har spurgt meget venligt, om jeg har nået imod det, hvis de bytter min julegave. Selvfølgelig må de gerne bytte julegaverne. Men jeg kunne godt udvise lidt mere omtanke, når jeg køber fx en pink hoodie til min lillebror. Eller når jeg køber en bog til min tante, som jeg godt ved, at hun allerede har.

Klar tidligt i år

Derfor besluttede jeg at starte med at lave alle julegaveindkøbene allerede i september. Og faktisk, så er det vel også en fordel for mig: Kan jeg være færdig med at købe gaverne allerede i begyndelsen af november, så kan jeg spendere resten af mit gavebudget på mig selv – fx til Black Friday. Og jeg kan være rolig i december, hvor alle mere eller mindre går i overdrive over julen.

Lige nu har jeg lige lavet et køb til min mor. Det er et lille smykke, som jeg ved, at hun bliver glad for. Ret specielt. Lige hendes stil. Jeg har da også brugt lang tid på at finde det. Først søgte jeg på nettet. Men jeg fandt det en dag, jeg var inde i byens centrum og kom forbi en lille guldsmedeforretning. De laver selv smykkerne, så jeg fik valgt et smykke, som de så vil producere specielt til hende. Jeg har lige hentet og betalt den sidste rate. (De ville gerne have et forskud, der kunne dække omkostningerne til materialerne.) I eftermiddag har jeg så tænkt mig at lave en liste over gaverne, der skal købes i de kommende to uger.

Spadserestokke og andre stokke

På min liste står der allerede, at min farfar skal have en bog. En gammel bog. Jeg er nødt til at finde et antikvariat, hvor jeg kan finde en førsteudgave. Han har skrevet titel og årgang på bogen ned, så jeg ikke laver et fejlkøb. Min farmor skal have en spadserestok. Jeg vil gerne finde en, der er god at have i hånden. Hun har nemlig beklaget sig, over at den stok, hun har, er hård ved hendes hånd.

Men hold da op, hvor er der mange forskellige stokke! Det er jo svært at vælge én. Jeg kan se, at der findes mange gode. Nogle kommer fra store brands. De er ofte lavet af ædelt træ. Men jeg er blevet opmærksom på noget, som jeg aldrig har tænkt over. En spadserestok er ikke bare en stok, man bruger til at støtte sig til, når man går. En stok kan faktisk være lidt tung at gå med. Især hvis man går langt. Så de spadserestokke, jeg kigger på lige nu, er lavet af kunstige materialer og er ofte noget lettere end almindelige stokke.