Chaiselong ja tak

Så er jeg endelig ved at nå målet med at få sat sommerhuset i stand. Det har taget længere tid, end jeg troede det ville. Det har også noget at gøre med, at jeg ikke har kunnet være til stede, når håndværkerne har arbejdet i det. Hvis man ikke er til stede, så går det bare langsommere – af en eller anden grund. Jeg har heldigvis haft den lokale arkitekt ind over. Han har hjulpet meget med at aftale med håndværkerne og give dem vejledning, når de var i tvivl. Det rådne trægulv er blevet repareret. Det er blevet lavet om til et stengulv, så fugten ikke trænger igennem. Det er blevet flot.

Nyt køkken

Køkkenet er endelig blevet lavet. Det har i virkeligheden taget næsten 20 år. Endelig har jeg fået sat skabe op, og vask, og bordplade er lagt på. Det er et stykke marmor, som er skåret ud i ét. Flot, hvidt marmor. Der er skåret hul til, at jeg kan få lagt kogeplader på også.

Møbler med stil

Nu sidder jeg så bare her og kigger på møbler. I sommerhuset har jeg haft en madras. Den har været fin til et par uger om året, men min intention er at bruge huset meget mere, så jeg skal finde en seng. Og en sofa. Det kan jo godt tænkes, at jeg inviterer nogle venner til at komme og besøge mig, mens jeg er der i løbet af sommermånederne. Så der skal være sovepladser nok til, at jeg kan have mindst to besøgende samtidigt. Møblerne, jeg allerede har, er ganske få. Et cafébord, to instruktørstole og to lænestole – sådan to af de der dæksstole man ligger i, når man er på cruise.

Sovesofa

Jeg har kigget på senge med opbevaringplads. Men de er lidt dyrere, end mit budget tillader nu. Så måske skal jeg ændre taktik og kigge på sovesofa med chaiselong i stedet for. De har ofte indbygget opbevaringplads til sengetøj og den slags. Det vil være praktisk. I sidste ende vil det frigive plads i min bils bagagerum, hvis jeg trygt kan efterlade dyner og puder i sommerhuset. Jeg ved lige præcist, hvor sådan en sovesofa skal stå i mit hus. Oppe på 2. sal. Der, hvor der er vinduer, og hvor der kan laves gennemtræk. Det kan nemlig være forfærdeligt varmt derovre om sommeren. Så er det rart med noget bevægelse i luften om natten. (Hvilket får mig til at tænke på, at jeg skal huske at købe et myggenet.)

Heldigvis har min veninde fortalt mig om den helt geniale møbelbutik på nettet, der hedder Zonexlnt.

Derefter skal jeg kigge på et arbejdsbord. Det må gerne være et lille et med en enkelt skuffe, som jeg kan gemme min laptop i. Internettet fungerer fint, så det behøver jeg ikke at tænke på. Måske skal jeg overveje at ændre kontrakten med udbyderen, så det bliver hurtigere? Det finder jeg ud af på et senere tidspunkt. Jeg gider ikke de der administrative ting nu. Lige nu handler det om, at jeg skal beslutte mig for, hvilken en af alle sovesofaerne jeg har set, jeg skal anskaffe mig. Sengen kan jeg købe, når jeg har penge til det.