Københavns blomster

Kender du den der følelse, man kan få, hvor man bare gerne vil give et menneske noget, som han eller hun bliver glad for? Det behøver ikke at være et menneske, man er nær på: Man kender det bare og ved, at der ikke er onde tanker mellem os. Jeg kender sådan et menneske. Det er en gammel dame. Hun må være 87 år gammel. Hun bor oppe på 3. sal her i byen og kommer sjældent ud.

Frisk og sød

Vi har drukket te sammen nogle gange oppe hos hende. Hun er frisk, men har svært ved at gå. Jeg løber derfor nogle ærinder for hende sommetider. Mest for at hente de tunge ting: Et kilo mel, en flaske vin, pulver og skyllemiddel til vaskemaskinen osv. Hun giver mig til gengæld nogle hyggelige stunder, hvor hun fortæller mig om København i gamle dage. Hun fortæller mig om, hvordan det var at bo i en etværelses inde på Nørrebro med 3 børn, eller hun fortæller mig om den årlige tur i Tivoli. Hun viser mig billeder af sin familie og sig selv som ung. Hun var smuk. Fattig. Arbejdede i mange år som vaskekone for rigere mennesker især på Frederiksberg.

En blomsterhandler jeg stoler på

Hendes familie kommer sjældent, og nu, hvor det snart er Mors dag, tænkte jeg, at hun faktisk er en slags reservemor for mig. Hun skal da have en lille hilsen fra mig. Måske ikke lige til Mors dag, men lidt tid efter. Jeg ved, at hendes familie kommer og besøger hende på Mors dag. Men jeg ved også, at hun har fødselsdag i begyndelsen af september, og at de ikke kommer og fejrer hende. Jeg ringer til blomsterhandleren, som jeg ved og stoler på, har levering af blomster i hele København og bestiller en fin buket til hende. Hun skal vide, at jeg tænker på hende, selv om jeg ikke er hjemme på hendes fødselsdag, og selv kan give hende en lille gave.