Træning mod hælspore?

Fysioterapi mod hælspore

Jeg vil gerne forsøge at opmuntre dig lidt. Jeg ved jo godt, hvor meget du savner at kunne komme ud og løbe en tur i skoven et par gange om ugen. Jeg ved også, at du har døjet med de der smerter i hælen i flere år nu. Men vær optimistisk, og tag små skridt. Et skridt ad gangen. Ikke mere – ligesom vi andre gør. At du så må tage skridtene lidt langsommere, bliver der rettet op på. Det er nemlig, sådan at en hælspore ikke længere er en uhelbredelig lidelse. Mange tror, at der ikke kan gøres noget ved hælsporer. Men det kan der altså. Og det kan gøres meget effektivt. Ikke sådan, at der kun er tale om en midlertidig lindring af smerterne.

Træning hos fysioterapeuten

Det er faktisk muligt at træne sin hælspore væk! Ja, ligesom man kan spise sig slank! Det handler om den rigtige træning i de rigtige mængder – og med de rigtige intervaller. Det handler om, at du måske skal ændre lidt på dine vaner. Ligesom vi – der vejer for meget – skal ændre vores spisevaner, hvis vi vil af med de ekstra kilo.

Nej, jeg siger ikke, at du er overvægtig. Overvægt kan være en årsag til, at en hælspore opstår. Men det er nok ikke relevant i dit tilfælde. Du er jo pænt slank. Du har bare overdrevet din træning, og derfor har du overbelastet hele systemet i din krop. Og åbenbart er der et svagt punkt ved højre hæl i dit system. Ingen af os er perfekte – og vi har svage punkter. Så hvis dit svage punkt er nede ved hælen, så må du lære at tage nogle forbehold, så du ikke ender med at blive bitter, fordi du har smerter. Hælsporer gør nemlig ondt. Det ved vi jo godt. Det handler jo om en kraftig inflammation nede på hælknoglens underside – der, hvor den store sene der forbinder hælen til svangen, og tæerne begynder. Den er blevet overbelastet – og der er muligvis blevet lagret lidt kalk i det område, hvor belastningen har været størst, som bevirker, at nerverne sender signaler om, at noget er galt. De fortæller simpelthen hjernen, at den skal sige til dig, at det gør ondt.

Den god enyhed

Den gode nyhed er – og det er her opmuntringen, ligger – at en hælspore betyder ikke nødvendigvis, at du skal gå med særlige indlæg i dine sko. Den betyder heller ikke, at du skal leve med smerter resten af dit liv. Den betyder heller ikke, at du bliver invalideret.

En hælspore kan kureres med forsigtig og tålmodig træning. Du skal være indstillet på, at det kan tage lang tid. Men hvis du er i stand til at væbne dig med tålmodighed, så vil du kunne komme af med hælsporen. Det kræver også, at du finder en god fysioterapeut, som kan vejlede dig, så du ikke kommer til at overtræne, og dermed belaster hælen endnu en gang. I nogle tilfælde behøver du slet ikke at træne i mange minutter dagligt. Det vil fysioterapeuten kunne vejlede dig om.

Læs også om genoptræning med nåle